Effekt og moment

Effekt

Effekt defineres som "arbejde over tid", dvs. "joule/sekund", hvorved arbejde defineres som kraft gange tilbagelagt distance, dvs. "Newton*Meter".
Effekten styres af drejningsmomentet ved et givet omdrejningstal.
Forholdet mellem effekt og moment kan beskrives ved, at 1 Watt er lig med 1 Nm/sekund, og at 1 hestekræfter er lig med 746 watt.
Det er kun effekten, der styrer, hvor meget arbejde der kan udføres pr. tidsenhed.
Tunge offroad-motorer har typisk den maksimale effekt til rådighed ved 1500-2000 o/min.
Effektkurven kan aflæses via linjen nedenfor på målinger foretaget af Traktortest.

Moment

Moment er defineret som en roterende kraft, dvs. kraft gange længde, hvilket også kan beskrives som "Newton*Meter".
Hvis momentet øges ved 1600 rpm, så vil effekten, ved 1600 rpm, stige tilsvarende, da momentet styrer effekten i forbindelse med omdrejningstallet.
Forholdet mellem effekt, moment og omdrejningshastighed beskrives som: Effekt=Moment*Vinkelhastighed. Vinkelhastigheden [ω] er defineret som 2·π·rpm/60. Herved kan effekt og moment altid konverteres.
Tunge offroad-motorer har typisk det maksimale drejningsmoment til rådighed ved 1200-1600 o/min.
Momentkurven kan aflæses via linjen nedenfor på målinger foretaget af Traktortest.

Miljøkorrektion

Ved effektmåling tilføjes normalt en miljøkorrektion.
Vores dynamometre understøtter blandt andet standarderne DIN 70020, SAE J1349 og ISO 1585.
Effektkorrektionen svarer til den effektforskel, der opstår på grund af de miljøforskelle, der forekommer ved målinger lavet på en kold vinterdag sammenlignet med en varm sommerdag. Ældre motorer yder reelt forskelligt for de to scenarier. Det er dettte, der korrigeres for.
J1349 standarden foreskriver, at effektmålingen er tilpasset en luftfugtighed på 0%, en lufttemperatur på 25 grader C og et lufttryk på 101,3 kPa.

Mobirise
Traktortest.dk
Tlf.: 25620914
6100 Haderslev
 

 

Partnere:

Mobirise